Om KONTINUUM

Hvad betyder 'kontinuum'?

KONTINUUM betyder ’holde sammen’ eller ’rumme’. Måske kender du ’et kontinuum’ som en linje eller et spektrum mellem to punkter. Når denne psykologpraksis hedder KONTINUUM, er det fordi, vi arbejder med problemer og psykiske lidelser ud fra sådan et spektrum.

Med det mener vi, at vi - med respekt for diagnoser og anerkendelse af vigtigheden af god udredning af dine symptomer og problemer - først og fremmest betragter verden sammen med dig, og dernæst vurderer, hvad der skal behandles, og hvad der er ganske almindelig, menneskelig lidelse.

Symptomer kan svinge fra dag til dag

Der er alle mulige grunde til, at folk går til psykolog, og vi oplever livet og kriser forskelligt. Måske er dit humør og din livsglæde meget svingende fra dag til dag. Måske føler du ikke, at du har en regulær depression men alligevel har det for svært til at overskue dagligdagen. Måske har du oplevet symptomer på flere spiseforstyrrelser uden at leve op til en egentlig diagnose. Måske har du flere forskellige vanskeligheder og føler dig usikker på, hvilken hjælp du har brug for eller hvad, der er det egentlige problem.

Som ung står du i krydsfeltet mellem barndommen og voksenlivet

Det at udvikle sig som ung og ung voksen, kan blive et møde med det som var vanskeligt i opvæksten. Med øget evne til at reflektere over livet, kan vi blive konfronteret med de skrammer vi fik, hvilket kan vække en lyst til at hele det, som man har været alene om at klare. Det kan også være, at man som ung og ung voksen overvældes af oplevede forventninger fra omverdenen. Det kan være, at venskabs- eller kærlighedsrelationer på den ene eller anden måde bliver besværlige eller sårbare. Det kan også være at angst, depression, lavt selvværd, tvivl eller stress er det som fylder mest.

At blive rummet uden for 'boksen'

I KONTINUUM forholder vi os sammen til dine symptomer, vaner, tanker og følelser, som kan svinge i form og sværhedsgrad fra dag til dag. Det kan både være symptomer inde eller uden for rammerne af en psykiatrisk diagnose.

Som psykologer tilbyder vi muligheden for at blive rummet, anerkendt og få hjælp, selvom du ikke hører til i én bestemt ”boks”.

Kontakt



Lokation

Psykologhuset Midtbyen
Fredensgade 34, st.
Aarhus C - 8000

Åbningstider

Mandag - Fredag 9:00 - 17:00

Kontakt

Email: kontakt@kontinuum.dk
Telefon: +45 25 78 15 15



Kontakt info

Adresse

Fredensgade 34, st.
8000 Aarhus C

Telefon

+45 25 78 15 15

Email

kontakt@kontinuum.dk

Psykologhuset Midtbyen
Fredensgade 34, st.
8000 Aarhus C


CVR nr.: 39822652