Terapi og behandling

Problemer i relationer

Er det svært for dig at fastholde eller skabe relationer til andre mennesker? Oplever du udfordringer, når det handler om tillid og nærhed? Knytter du dig for hurtigt til andre eller oplever du angst ved at være alene?

Har man svært ved at knytte sig tæt til et andet menneske eller, på den anden side, svært ved at være alene, kan det skyldes mange bagvedliggende årsager. Fx har den måde man er blevet mødt (eller ikke mødt) af sine forældre stor betydning for ens generelle tilknytningsmønster. Har man oplevet mange svigt, kan det være med til at skabe grundlæggende mistillid eller afhængighed af andre.


I KONTINUUM arbejder vi med at forstå, hvordan fortidige relationer har betydning for de problemer og mønstre, du oplever i dag. Det betyder fx, at vi undersøger konkrete situationer fra nutiden og forholder os til, hvorfor du reagerer, som du gør. Når vi kender til mønstrene er det lettere at finde en måde at håndtere vanskelige situationer og relationer på i fremtiden ud fra de værdier og ønsker, du har.

Krise

Der skelnes ofte mellem to typer af kriser. På den ene side taler vi om livs- og identitetskriser og på den anden side om traumatiske kriser. Livs- og identitetskriser relaterer sig ofte til store spørgsmål om meningen med livet, hvem man er eller hvad man vil. Mange unge voksne i 20'erne og 30'erne kender måske til det, vi kalder kvartlivskrisen. Traumatiske kriser er, når der opstår en overraskende, voldsom eller uforudset hændelse i livet, der ryster vores verden. Krisen kan opleves som en trussel af ens verdensbillede eller som et tab af tidligere værdier eller tryghed.

I kriser er vi ofte ikke er i stand til at tænke fornuftigt eller få gjort dagligdagens gøremål, som ellers før var lette. I KONTINUUM arbejder vi primært med livs- og identitetskriser for unge voksne.

Lavt selvværd

Vores selvværd og selvtillid er noget, vi bærer med os hver dag. Hvis vi har en grundlæggende følelse af ikke at være gode nok eller at det, vi gør, ikke er tilstrækkeligt kan det have store konsekvenser. Hvor selvtillid handler om vores tro på vores evner, handler selvværd om vores grundlæggende oplevelse af at have værdi som menneske.

Lavt selvværd er noget de fleste mennesker mærker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men for nogle kan det komme til at fylde så meget, at det holder én tilbage fra at leve det liv, man gerne vil. At arbejde med sit selvværd og sin selvtillid i terapi kan skabe bedre trivsel, stærkere relationer til andre og mere gåpåmod i livet. I terapien vil vi have fokus på, hvad der vedligeholder og skaber det lave selvværd. Du vil få konkrete og brugbare redskaber til at håndtere de tanker og følelser, som kan blive styrende i en negativ retning. At sætte fokus på hvad der er vigtigt for dig i trygge omgivelser kan være med til, at du kan skabe det liv, du ønsker og sætte en stopper for de bekymringer og den adfærd, der vedligeholder din oplevelse af mindreværd.


Ung pårørende til psykisk sårbar eller misbruger

Er man nær pårørende til personer med psykiske vanskeligheder eller personer, der har (haft) et misbrug, kan det blive nødvendigt at tale med en professionel. For nogle er det nok at tale om de svære situationer og beslutninger, man kan stå overfor i relation til den pårørende og for andre får det vidtrækkende konsekvenser i ens eget liv og selvbillede. Heldigvis er der mange gode gratis tilbud til unge pårørende, heriblandt organisationen TUBA.

KONTINUUM tilbyder samtaler til dig, der har et ønske om at arbejde med din historie, de konsekvenser du lever med og de udfordringer, det skaber for dig at være pårørende - hvadend det er i relation til din nærtstående eller til dig selv.

Stress

Stress er en tilstand, vi kommer i, når vi bliver presset. Fra naturens side er mennesket i stand til håndtere stress i visse mængder - fx hvis vi skal præstere. Stress er derfor kroppens måde at håndtere belastning på. Er man udsat for vedvarende belastning over længere tid, kan tilstanden af stress dog udvikle sig til at blive mere permanent og alvorlig. Hvis vi bruger flere ressourcer, end vi har til rådighed, vil det på et tidspunkt forårsage symptomer af fysisk og psykisk karakter, der kan ende i sygdom.

Vi oplever stress og sværhedsgraden af symptomerne forskelligt. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine. Andre får i højere grad psykiske symptomer såsom tristhed og meningsløshed. Fælles for mange er, at man kan opleve ændringer i sin adfærd, fx humørsvingninger, irritation, manglende overskud og søvnløshed, grublerier og rastløshed. Symptomerne er signaler fra kroppen om, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget.

I KONTINUUM arbejder vi med stress på forskellige måder. Typisk vil vi først forholde os til din oplevelse af stress på kort sigt og forsøge og sætte en akut stopper for det, der forårsager det høje stressniveau, fx bekymringstanker eller tilstedeværelse i belastende miljøer. Dernæst vil vi fokusere på, hvordan vi kan forstå årsagerne til din stress og lave forebyggende arbejde på længere sigt.


Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser kommer i mange former men en fællesnævner er, at det kan være nærmest uudholdeligt at være i sin egen krop, fordi den føles helt forkert – for stor, for tyk, for tynd, for usund osv. En måde at holde de svære tanker og følelser om kroppen og sig selv på afstand kan blive ved at kontrollere sin mad, motion og vægt. Nogle sulter sig og er på konstant slankekur, mens andre har svært ved at stoppe med at spise. Nogle er bange for at tage på og forsøger at 'rense' kroppen for den mad, man har indtaget ved at kaste op, tage afføringsmidler eller dyrke meget motion. Nogle bliver særligt optaget af strenge former for sundhed og fysisk aktivitet.

Har man symptomer på en spiseforstyrrelse, vil det ofte følges ad med lavt selvværd og høje krav til sig selv, som kan blive styrende for ens humør, livsglæde og motivation i livet. Der er forskel på spiseforstyrrelserne BED, anoreksi, bulimi, ortoreksi, megareksi osv., men for nogle vil der være overlap af symptomerne i forskellige perioder.

I det samfund vi lever i i dag, er der mange holdninger til sundhed og kroppe, og for mange er det helt normalt at gå på slankekur en gang imellem. Men for andre bliver det svært at vurdere, hvad der er ‘normalt’ og hvor grænsen går mellem sunde og usunde vaner. I KONTINUUM tilbyder vi hjælp til behandling af spiseforstyrret adfærd eller "madstress", selvom du ikke lever op til kravene for en egentlig diagnose. Her fokuserer vi både på de dybere årsager til mønsteret og samtidig arbejder vi med konkrete værktøjer til nye mad-, sundheds- og motionvaner gennem en vægtneutral tilgang.


Let til moderat depression

Depression opleves forskelligt alt efter, hvilke symptomer den enkelte kæmper mest med og i hvilken grad, depressionen rammer. Mange beskriver en depression som en markant ændring af stemningslejet eller som en tomhedsfølelse. De aktiviteter man før oplevede som sjove, meningsfulde og rare kan føles meningsløse, udmattende eller uoverskuelige. I sundhedsvæsenet inddeler vi depressionen i kategorierne let, moderat og svær. Alt afhængigt af hvor voldsom depressionen rammer, kan alt fra ens almindelige liv til simple gøremål som at tage tøj på virke uoverkommelige. I KONTINUUM tilbydes kun behandlinger af lette til moderate depressioner.

Det er almindeligt at opleve uforklarlig nedtrykthed, irritabilitet, fysisk ubehag, ekstrem træthed, nedsat eller øget appetit, angst, ensomhed og tanker om døden ved en depression. Depressioner kan udløses af en medfødt biologisk disposition og/eller af belastande begivenheder og store livsomvæltninger. For mange medfører depressionen mange ubehagelige tanker og følelser af skyld, skam og dårlig samvittighed; "Hvorfor tager du dig ikke bare sammen? Andre synes sikkert, du er en pestilens." Det manglende overskud og den hårde selvkritik betyder ofte, at depressionen tvinger os til at blive hjemme og isolere os. En depression har en særlig evne til at overtale mennesket til at trække sig fra verden.

Depressioner har det med 'at klinge af' over tid, men får man ikke behandling er der risiko for, at depressionen vender tilbage. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på symptomer på mani og svingninger i humøret, fx særlig opstemthed, øget aktivitet, seksuel energi, irritation og købetrang.


Let til moderat angst

Der er forskel på naturlig frygt i farlige situationer og angst i ufarlige situationer, objektivt set. Derfor kan vi forstå angst som problematisk, når den kommer på tidspunkter eller i situationer, hvor vi ikke ‘behøver’ at være bange. Når angst er tilbagevende, styrende og begrænsende for det liv, man ønsker at leve kan det være hjælpsomt at forstå sin angst sammen med en psykolog.

Nogle gange er det specifikke ting, mennesker eller situationer, der udløser angst. Andre gange er det mere diffuse hændelser eller stemninger, der vækker reaktionen. Vi skelner mellem forskellige typer af angst, herunder bl.a. fobisk angst, social angst, panikangst og generaliseret angst. De fleste kender måske til at blive nervøs til eksamen eller anspændt i mødet med nye mennesker. Det er hverken farligt eller sygeligt, og vi lærer ofte at håndtere og overkomme disse fornemmelser.

Hvis angstoplevelsen medfører afmagt, et forhøjet ubehag, skam, frygt, overdreven usikkerhed, hyperventilation, åndedrætsbesvær, muskelspændinger osv., så udvikler mange undgåelsesadfærd. Undgåelses- og/eller sikkerhedsadfærd er mønstre af handlinger eller strategier, der udvikles for at undvige de angstprovokerende situationer, der vækker ubehagelige fornemmelser. Disse ”udenoms-manøvre” virker kortvarigt angstdæmpende, men får ikke angsten til at forsvinde. Tværtimod vil det ofte vedligeholde og forstærke symptomerne på længere sigt. Nogle af disse symptomer opleves også ved OCD. Her kan man have oplevelsen af at føle sig tvunget til at handle og tænke på bestemte måder.

Det er forskelligt, hvorfor vi udvikler angst. Nogle kan pege på en konkret situation, der udløste og skabte angsten - fx en ydmygende oplevelse i undervisningen eller en gang, man sad fast i en elevator. For andre kan angsten have udviklet sig, hvis der var mange konflikter i hjemmet eller man gentagende gange er blevet afvist i sårbare øjeblikke.

Hos KONTINUUM behandler vi angst ud fra en oplevelsesorienteret tilgang gennem metoden ISTDP. Det betyder, at vi sammen lærer angsten at kende ved at bringe den ind i terapien. Det gør vi under ordnede forhold, så du lærer at tolerere, regulere og håndtere den på nye måder. Man kan sige, vi øver ikke at blive angst for angsten, så den ikke længere er et problem. Terapi kan derfor forstås som en øvebane, der gør dig klar til at håndtere de udfordringer, du ikke før har kunne håndtere eller turde kaste dig ud i.


Selvskade

Selvskade er en bevidst handling, hvor man forsøger at skade sig selv ved fx at skære, slå, kradse eller brænde sig. Desværre er særligt antallet af unge, der selvskader, stigende i disse år. Selvskade kan beskrives som en ustyrlig trang til at påføre sig selv fysisk smerte som en måde at nedbringe angst eller svære følelser på. Selvskade er ofte efterfulgt af tristhed, ensomhed, skyld og skam.

Det kan virke paradoksalt at selvskadende adfærd kan lindre et indre ubehag, men ikke desto mindre, er dette ofte forklaringen. Nogle skærer i sig selv, brænder sig selv, slår sig selv, bider sig selv eller kradser sig til blods, når noget bliver rigtig svært eller udfordrende og følelserne ryger op i det røde felt. De fleste skader sig selv for at få styr på svære følelser, som man oplever ikke kan tackles på andre måder. Selvom selvskade indebærer negative konsekvenser, kan det på kort sigt sætte en effektiv stopper for uønskede følelser, tanker og oplevelser. Selvskade kan også være et middel mod følelsesløshed og tomhed indeni. Andre skader sig for at straffe sig selv eller for at vise både sig selv og andre, hvor dårligt man har det. For nogle kan det være et råb om hjælp, men mange forsøger at holde det skjult, fordi det kan være skamfuldt at selvskade. Derfor kan det også være rigtig svært at bede om hjælp.

Terapeutisk behandling af selvskadende adfærd hos KONTINUUM består af lige dele forståelse for årsagen til selvskade og lige dele fokus på nye måder at håndtere de svære tanker, følelser og oplevelser, der kan medføre selvskade. Med andre ord vil jeg som psykolog have en ikke-dømmende tilgang til at undersøge, hvorfor selvskaden opstår, hvad den hjælper med, hvad den ikke hjælper med og hvordan vi kan kan finde andre muligheder sammen.


Selvudvikling

Nogle gange kommer vi til et punkt i vores liv, hvor vi ønsker en forandring. Måske oplever du en lyst til at skabe en generel udvikling hos dig selv. Terapi er en spændende og effektiv måde at blive klogere på sig selv og undersøge mulighederne for den forandring, du søger i dit liv.

Gennem samtaler i KONTINUUM kan du forvente at få dybere kendskab til dig selv og dine mønstre. At gå i terapi kan give dig det blik på dig selv, du ikke selv kan se. Vi vil arbejde med dine styrker, skyggesider og ønsker på kort og på lang sigt ud fra en grundtanke om, at vi i livet må balancere de forskellige konti, der kræver vores opmærksomhed for at leve et bæredygtigt liv.

KONTINUUM tilbyder samtaleterapi til unge voksne og studerende mellem 18-35 år. Oplever du symptomer på ovenstående eller har du spørgsmål til, om KONTNUUM kan hjælpe med netop din problemstilling, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Kontakt



Lokation

Psykologhuset Midtbyen
Fredensgade 34, st.
Aarhus C - 8000

Åbningstider

Mandag - Fredag 9:00 - 17:00

Kontakt

Email: josefine@kontinuum.dk
Telefon: +45 25 78 15 15



Kontakt info

Adresse

Fredensgade 34, st.
8000 Aarhus C

Telefon

+45 25 78 15 15

Email

josefine@kontinuum.dk

Psykologhuset Midtbyen
Fredensgade 34, st.
8000 Aarhus C


CVR nr.: 39822652